DM i Skills 2015 foregår i Bella Center, Center Boulevard 5, 2300 København S.
Indgang ved Metro stationen Bella Center St.
Det officielle program starter med åbningsceremoni, torsdag d. 8. januar kl. 9.00 og slutter efter afslutningsceremoni og kåring af vindere fra alle fag, lørdag d. 10. januar kl. 16.15.
Deltagere ved DM i SOSU skal dog være i København allerede fra onsdag d. 7. januar kl. 15, til indkvartering på Cabinn, rundvisning i Bella Center og fælles briefing om aftenen.
Efter den fælles afslutningsceremoni lørdag for alle ca. 40 deltagende fag, er der kåring af 1., 2. og 3. pladserne i SOSU-konkurrencen på egen scene.
Program for DM i SOSU vil blive udsendt sammen med casene godt en måned for konkurrencerne.
Eleverne skal selv sørge for transport til og fra København. PASS forventer, at arbejdsgivere og skole finder en praktisk lokal ordning vedr. rejseudgifter.
Der er indkvartering på Cabinn, København onsdag d. 7. kl. 15 – 16.
Elever bliver indkvarteret i dobbeltværelser (hvert deltagerpar deler et værelse) på Cabinn, København, Arne Jacobsens Allé 2, 2300 København S.
Alle ca. 200 deltagende elever ved DM i Skills bor på Cabinn. Der vil være elevvagter som kan kan kontaktes ved evt. sygdom eller hvis der opstår andre problemer.
Cabinn ligger i gåafstand fra Bella Centeret.
Morgenmad alle dage spises på Cabinn, inden afgang til Bella Centeret.
Frokost torsdag, fredag og lørdag spises i Bella Centeret. Eleverne får udleveret madbilletter til dette.
Aftensmad onsdag spises hos FOA, Social- og Sundhedsafdelingen, Godthåbsvej 15, 2000 Frederiksberg.
Aftensmad torsdag og fredag spises i Bella Center. Eleverne får udleveret madbilletter til dette. Elever der ikke agter at spise aftensmad i Bella Center torsdag og/eller fredag bedes give besked herom, så vi kan nå at afbestille madbilletter.
I elevrummet vil der være kaffe, the, vand og frugt.
Deltagere må ikke indtage alkohol under DM i Skills.
Onsdag eftermiddag går vi samlet fra Cabinn til Bella Center (rundvisning), og herefter er der fælles taxa-transport videre til FOA Social- og Sundhedsafdelingen, (briefing og middag) og tilbage til Cabinn om aftenen.