• Share
  • Print
  • Print
  • Sitemap

Jobbets indhold

Du bliver lidt klogere på virkeligheden

Som SOSU-hjælper er det din opgave at hjælpe mennesker, der af den ene eller anden grund har brug for omsorg, hjælp til praktiske ting eller vejledning.

De mennesker, du kommer til at møde i dit arbejde, vil mest være ældre, der er svækkede og har brug for støtte og vejledning til at klare en række dagligdags opgaver. Du skal også bistå med personlig hjælp, fx give dem et bad eller give dem støttestrømper på.

I disse år ændrer arbejdet karakter, så du i stigende grad skal give hjælp til selvhjælp. Det kaldes rehabilitering og betyder, at du skal vejlede og motivere de ældre til at kunne selv igen.

Du skal også bistå med genoptræning og informere den ældre om, hvilke muligheder han eller hun har for at få en bedre hverdag.

Når du arbejder med mennesker, bliver du lidt klogere på virkeligheden.




Har du talent for at arbejde med mennesker?

Drømmer du om en uddannelse, hvor du hjælper andre og udvikler dig selv på samme tid? Så er social- og sundhedsuddannelsen måske noget for dig. Vi har indspillet en musikvideo, der kan inspirere dig. Kig forbi The SOSU's fanside på Facebook. Her kan du se musikvideoen, teste dig selv og møde unge, der er i gang med uddannelsen.

Bliv fan i dag – og bliv lidt klogere på virkeligheden.

The SOSU's på Facebook