• Share
  • Print
  • Print
  • Sitemap

Forlængelse og afkortning af uddannelsesaftalen

Afkortning af uddannelsesaftalen

Længden på din uddannelsesaftale afhænger som udgangspunkt af tidligere skolegang forud for din start på social- og sundhedshjælperuddannelsen.

Alle elever har, uanset alder, krav på at få foretaget en vurdering af deres realkompetencer.

En realkompetencevurdering har til formål at afgøre, om der er dele af uddannelsen, som du skal fritages for.  Det kan nemlig være, at der er dele af uddannelsen, som du allerede, gennem anden uddannelse, kurser, beskæftigelse eller lignende, vurderes allerede at have gennemført.

Det betyder for eksempel, at du kan blive godskrevet for en del af praktikken, hvis du allerede har haft beskæftigelse på området.

Se mere om afkortning på baggrund af tidligere erhvervserfaring eller uddannelse her.

Forlængelse af uddannelsesaftalen

Du og din arbejdsgiver kan selv aftale en forlængelse af din uddannelsestid i følgende tilfælde:

  • Hvis du på grund af sygdom er fraværende fra praktikvirksomheden i mere end 10 % af uddannelsestiden
  • Hvis du har orlov i forbindelse med graviditet, barsel eller adoption
  • Hvis du er fraværende fra praktikvirksomheden på grund af supplerende skoleundervisning
  • Hvis du har nedsat arbejdstid eller arbejdsfrihed på grund af særlige forhold.

Uddannelsestiden kan maksimalt forlænges med en varighed svarende til fraværets periode.

Hvis du og din arbejdsgiver vil aftale en forlængelse, skal der laves et tillæg til den oprindelige uddannelsesaftale. Der skal benyttes en særlig blanket, som skolen kan udlevere.