• Share
  • Print
  • Print
  • Sitemap


Grundforløb

Uddannelsen til pædagogisk assistent starter med et grundforløb på en skole.

Grundforløbet varer mellem et halvt år og et år. Varigheden af grundforløbet afhænger blandt andet af, om du har anden uddannelse eller relevant erhvervserfaring.

Du får SU (Statens Uddannelsesstøtte), mens du går på grundforløbet.

På grundforløbet bliver du introduceret til uddannelsen og de opgaver, en pædagogisk assistent arbejder med.

Gennem undervisningen på grundforløbet, vil du opnå grundlæggende kompetencer indenfor:

  • Dokumentation og faglig formidling
  • Kommunikation og samarbejde
  • Arbejdsmiljø, ergonomi og hygiejne
  • Den pædagogiske sektor og rollen som professionel
  • Velfærdsteknologi, digitale og sociale medier
  • Forebyggelse og sundhed
  • Pædagogiske målgrupper
  • Pædagogiske aktiviteter
  • Sociale og personlige kompetencer
  • Førstehjælp og elementær brandbekæmpelse


Grundforløbet afsluttes med en grundforløbsprøve.



Skolekort

Klik her for at se et kort over skoler, der udbyder PAU.

"Jeg er en festabe og vil gerne noget med børn og unge."

Markus Wilmoes, Ballerup