• Share
  • Print
  • Print
  • Sitemap

Efteruddannelse

Der er mange muligheder for efteruddannelse for pædagogiske assistenter.

Efteruddannelse skal aftales med din daglige leder på arbejdet. I skal blive enige om, hvad du gerne vil blive dygtigere til og hvilke nye kompetencer, der mangler på arbejdspladsen.

Der er især to meget brugte muligheder for efteruddannelse:

  • AMU-kurser
  • Intern uddannelse

AMU-uddannelse

AMU (arbejdsmarkedsuddannelse) er centralt godkendte kurser af 2 - 15 dages varighed. De udbydes af alle social- og sundhedsskoler og professionshøjskoler, og du får et uddannelsesbevis, når du har bestået målene for uddannelsen.

AMU-uddannelser er billige (de fleste er gratis), og der udbetales et tilskud til arbejdspladsen, så de kan ansætte en vikar, mens du er væk.

Spørg på skolen, hvornår de udbyder relevante uddannelser.

Intern uddannelse

Mange arbejdspladser gennemfører interne kurser og projekter, som udvikler dine og dine kollegaers kompetencer.

Indhold, tid og sted for disse aktiviteter vil arbejdsstedet beslutte og informere dig om.




Du har styr på dine muligheder - fordi den pædagogiske assistentuddannelse gør dig lidt klogere på virkeligheden.

AMU

Find efteruddannelsestilbud her