• Share
  • Print
  • Print
  • Sitemap

Realkompetencevurdering

Realkompetencevurdering for unge

Skolen udarbejder sammen med eleven en kompetencevurdering af den unge elev indenfor de første to uger af grundforløbet. Formålet er, at det uddannelsesforløb, eleven vælger, påbegyndes på det rette niveau uden dobbeltuddannelse.

Realkompetencevurdering for voksne

Kompetencevurderingen består af

1) en regelbundet vurdering af ansøgerens teoretiske og praktiske kompetencer ved anvendelse af regler i Uddannelsesbekendtgørelsens Bilag 1.  

2) en skønsmæssig vurdering af ansøgerens eventuelle yderligere teoretiske og praktiske kompetencer på uddannelsens område.

Ansøger skal medbringe dokumentation for sin erhvervserfaring og tidligere uddannelse.

Skolen træffer afgørelse om den samlede afkortning af elevens uddannelsesforløb på grundlag af vurderingen i henhold til uddannelsesbekendtgørelsens Bilag 1. Skolen træffer desuden afgørelse om eventuel yderligere godskrivning af skoleundervisning på grundlag af vurderingen set i forhold til uddannelsesmålene på hovedforløbet. Skolen vejleder i fornødent omfang eleven og dennes eventuelle arbejdsgiver om kompetencevurderingen.

Det faglige udvalg træffer afgørelse om eventuel yderligere afkortning af praktikuddannelsen på baggrund af ansøgerens eventuelle erhvervserfaring. Det faglige udvalg (PASS) har uddelegeret denne kompetence til et samarbejde mellem eleven, ansættende myndighed og skolen. Det faglige udvalg inddrages kun, hvis parterne ikke kan opnå enighed lokalt.

Skolen skal udlevere dokumentation for de kompetencer, skolen har anerkendt til ansøgeren.