• Share
  • Print
  • Print
  • Sitemap

Ny social- og sundhedsassistentuddannelse 2017

Kompetenceområde

SOSU-assistentens kompetenceområde er ændret væsentligt og har fået en mere selvstændig profil og større faglig tyngde i den nye uddannelsesbekendtgørelse:

  • Professionel helhedsorienteret sygepleje og rehabilitering i samarbejde med borgere og patienter med grundlæggende behov i et tværprofessionelt og tværsektorielt samarbejde i det nære og det sammenhængende sundhedsvæsen.

Social- og sundhedsassistentens kompetenceområde og opgaver ligger især i forhold til sundhedsloven.

Struktur

Grundforløb 1 (GF1) er uændret fra tidligere

Grundforløb 2 (GF2) er ajourført og kompetencemål er beskrevet i bekendtgørelsen for social- og sundhedsassistentuddannelsen. 

GF2 giver adgang til begge social- og sundhedsuddannelser, men målene for GF2 er rettet mod det enkelte hovedforløb.

Hovedforløb for social- og sundhedsuddannelsen varer 2 år, 9 mdr. og 3 uger.

  • Hovedforløbets varighed er ændret og har nu samme varighed som hjælperuddannelsen og assistentuddannelsen havde til sammen minus 1 uge.
  • Skoleundervisningen varer 48 uger (1 uge mindre end før). Alle uddannelsesspecifikke fag er nye.
  • Praktikken har nu samme varighed som hjælperuddannelsen og assistentuddannelsen havde tilsammen. Praktiktiden er fortsat opdelt i tre perioder. Praktikperioderne har som noget nyt fået en centralt bestemt varighed og rækkefølge i hhv. det nære sundhedsvæsen, psykiatrien og det somatiske område. Nye praktikerklæringer kan snart hentes her  
  • Der er nye regler for godskrivning af relevant erhvervserfaring og tidligere uddannelse 

Uddannelsens indhold

Uddannelsens indhold er bygget op omkring følgende temaer:

  • Kliniske sygeplejefaglige kompetencer, herunder palliation
  • Kunne understøtte og arbejde ind i det sammenhængende borger/patient-forløb – herunder arbejde m. patientsikkerhed
  • Tværprofessionelt og tværsektorielt samarbejde
  • Observation, screening og faglig refleksion
  • Hygiejne
  • Koordinering og kvalitetssikring
  • Implementering af velfærdsteknologi og andre teknologiske løsninger

Især den metodiske tilgang til sygeplejen er i fokus, og kompetencer indenfor tværsektorielt samarbejde og kvalitetssikring er øget væsentligt.

Formål for uddannelsesspecifikke fag

De nye fag er udviklet på baggrund af PASS' formål for fagene. Formålene kan ikke fremgå af uddannelsesordningen, men kan downloades her